Wikipidia er som udgangspunkt en fremragende ide og et godt sted at starte, hvis du vil finde informationer om et emne, men som bl.a. en artikel hos ComOn viser (http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=32217), skal man være yderst kildekritisk når man bruger Wikipidia. Artiklen handler om, hvordan bl.a. NSA og store erhvervsvirksomheder er gået ind og har manipuleret/redigeret i kritiske indlæg i Wikipidia, så USA eller de pågældende virksomheder er kommet til at fremstå i et bedre lys. Et andet problem er om de informationer der lægges ind af almindelige mennesker, om et givent emne er fejlfri og troværdige. På en del gymnasier kan wikipidia ikke bruges som en troværdig kildehenvisning i forbindelse med rapportskrivning, netop pågrund af spørgsmålet om troværdighed og fejl i artikler.
Wikipidia er interessant og spændende, men der kan stilles spørgsmålstegn ved anvendeligheden af opslagsværket, når der er åbent for manipulation af informationer, og den indbyggede fejlfinding ikke finder sted(fejlfinding ved at andre bruger retter fejl).
Spørgsmålet for wikipidia må være, hvordan man bevarer den nuværende frie struktur, men samtidigt sikrer bedst muligt mod fejl og manipulation. MEN hvordan kan det gøres?
Læs mit wikipidia indlæg på den danske wiki: Søg efter San Francisco 49`ers eller bare 49`ers.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar