torsdag den 24. maj 2007

23-ting om RSS og Messenger

RSS er ikke nyt for mig har abonneret på diverse services på mobilen i et stykke tid, så har nu bare overført dem til Google-kontoen. BBC-premiership-rss og 49ersparadise.com-rss. Skulle nogle være i tvivl er det for at få nyheder om Rafa`s drenge og Niners i "the bay area". Henholdsvis engelsk og amerikansk fodbold. Det er især en god ting i offseason, hvor alle spillerskift og handler foregår. Så en service som absolut kan anbefales.

Messenger er uden tvivl fremtidens kommunikationsform mellem medarbejdere i en virksomhed. Det er en hurtig og effektiv måde at komme i kontakt med hinanden og kommunikerer løsninger på. Har brugt servicen i et stykke tid som et kommunikationsredskab med IT-afdelingen og her har det fungeret som en slags support-service i forbindelse med IT-problemer. Har været meget anvendelig som et kommunikationsredskab med minimanualer (3-4 linjer) til, hvordan et problem løses. Ligeledes har det været effektiv i projektsammenhæng, når der har skulle kommunikeres om noget, på tværs af Teams. Alle medarbejdere bør have adgang til det. Kunne måske også løse nogle af støjproblemerne i åbne kontorlandskaber.

Fader vor!

23 ting minus lidt om Blogs

Så har jeg endelig lidt tid til igen at skrive lidt om Blogs og opfylde min 23 ting forpligtelse - Yupii-kay-yayiii eller hvordan det nu staves.

Interessant, hvor magtfuldt et medie Blogs er blevet på få år. Under den sidste amerikanske præsidentvalgkamp, blev en lang række af de historier som blev bragt i de gamle agtværdige amerikanske aviser, men også i de nymodne TV-selskabers nyhedsudsendelser, hentet i diverse Blogs. Det samme var tilfældet under Socialdemokraternes formandsvalg, hvor medierne ofte citerede fra diverse Blogs. Den løftede pegefinger kan dog ikke undgåes. I USA blev en del artikler fra Blogs bragt fuldstændig ukritisk i medierne, hvor efter det senere viste sig at de mennesker som stod bag diverse Blogs havde ganske tætte forbindelser til den ene eller anden præsidentkandidat, men der var skaden allerede sket.

Erhvervslivet har fået øjenene op for mulighederne i Blogs og benytter dem ofte som en måde at kommunikerer bestemte budskaber ud til journalister og kunder. Virksomhederne kan i deres Blogs sætte et menneskeligt ansigt på, som kunden kan forholde sig til. De kan fortælle bestemte historier som sætter virksomheden i et bestemt lys. Blogs sælges også som et redskab til direkte kommunikation med kunderne. Det kan betegnes som en anden måde at markedsfører og formidle sig selv på. Arla er et eksempel på en virksomhed som sætter ansigt på medarbejdere, som hver fortæller en historie om virksomheden i deres Blogs.

I biblioteksverdenen er Blogs ofte forsøgt brugt som et redskab til kommunikation mellem brugere, uden den store succes. Måske skulle bibliotekerne i stedet se på, hvad erhvervslivet gør med deres Blogs og prøve at overfører dette koncept til biblioteksverdenen. Altså medarbejdere der fortæller historier om sig selv og virksomheder, og på den måde komme i kontakt med brugere.

onsdag den 16. maj 2007

Ny Alliance - Dit Forsikringsselskab

Idag er det over en uge siden at det lille kongerige langt mod nord fik et nyt forsikringsselskab - Ny Alliance. Skulle der være mennesker i kongeriget som af den ene eller anden grund ikke har fulgt med i medierne, skal Sølvræven måske lige forklarer, at Ny Alliance er skabt i fællesskab af tidligere medarbejdere i det tyske forsikringsselskab Radikale-Allianz og et tidligere medlem af Konservativ Forsikrings europa filial.

Ideen om dannelsen af Forsikringsselskabet Ny Alliance skulle være opstået på baggrund af intern uenighed om forretningsstrategien i Radikale-Allianz. Ideemagerne bag Ny Alliance mener således at Radikale-Allinz forretningsstrategi i Danmark er for snæver og udelukkende bygger på en tænkning i bestemte segmentblokke. Det ny Forsikringsselskab ønsker at bryde denne segmentbloktænkning og appelerer til et bredere samarbejde på tværs af Forsikringsselskaber. Især vil Ny Alliance gerne have et tættere samarbejde med Fogh-Forsikring, efter sigende for at få en koncensus indenfor den mere borgerlige del af forsikringsbranchen, om at undgå samarbejde med sidegade-forsikringsselskabet DF-kolonihaveforsikring, som er kendt for en ubehagelig hård tone overfor ikke kolonihaveforsikrede. Ny Alliance har lagt op til at de vil formidle samarbejde på tværs af forsikringsbranchen og skabe en ny midte, men det er svært at se, hvordan selskabet ikke selv er en del af en forsikringsblok, siden de ikke vil samarbejde med A-forsikring som jo er et af de største selskaber i branchen.

Fra Radikale-Allinz hovedkvarter i Tyskland er der en erkendelse af, at Neues Allinz eller Ny Alliance på dansk, har et par medievante og populærer skikkelser i front. En anonymkilde i Radikale-Allinz udtaler således: "Neues Allinz hat doch ein ganz gute kader". Onde tunge i Radikale-Allianz udtaler anonymt, at det ny forsikringsselskab ikke er dannet for kundernes skyld, men i virkeligheden blot for at få en plads i en ny bestyrelsen, hvis Fogh-forsikring omdannes til en bredere forsikringssammenslutning efter næste generalforsamling. Sølvræven har søgt at få efterprøvet dette rygte ved at ringe til Ny Alliances hovedkvarter. Den flinke telefondame måtte dog afvise et direkte interview, da Ny Alliance kun udtaler sig til Billed Bladet, TV2 og Bubber, og kun hvis spørgsmålene handler om værdierne ved at få en police hos Ny Alliance.

I andre dele af Forsikringsbranchen bydes Ny Alliance velkommen med interesse. Kilder i Tryg, Codan, Alm. Brand, Alka og Fair udtaler at man med stor forbløffelse, men også interesse har fulgt med i den megen gode og ukritiske medieomtale det ny forsikringsselskab har fået. Disse selskaber fortæller at de har taget kontakt til deres kommunikationsrådgivere for at få lagt en tilsvarende strategi. En kilde udtaler således, at havde forsikringsbranchen tidligere erkendt, at kombinationen af kendisser, manglende indhold og gratis frokost, ville have den effekt, kunne meget større kundegrupper være nået. Kilden udtaler endvidere: "Vi må erkende, at branchens hidtidige strategi med at skrive de kedelige ting med småt på side 21 i policen, har været fuldstædnig forfejlet. Ny Alliance har vist os, at det faktisk ikke er nødvendigt at skrive noget som helst i policen. Vi skal give kunder et blankt stykke papir som de underskriver og vi scorer hele gevinsten ved deres indbetaling til forsikringen, for vi har jo netop ikke lovet noget, fordi papiret er blankt. Derfor behøver vi heller ikke udbetale noget senere. Det kan undre at der er nogen kunder der vil skrive under på det grundlag, men vi kan jo se at det er tilfældet hos Ny Alliance. Der kan også være en stor rationaliseringseffekt i det vi jo heller ikke længere behøver bruge ressourcer på udformningen af policer. Så set fra branchen side, virker dette ny marked skabt af Ny Alliance meget attraktivt".

Resten af Forsikringsbranchen er stærk misundelelige over, at Ny Alliance kan slippe af sted med at love kunderne en egen-finansiering på 40 % på policer, men uden at fortælle hvor resten af dækningen skal hentes. Formanden for Kritiske Forsikringsjournalister Carl latte afviser, at mediernes manglende spørgelyst skyldes dovenskab. Han erkender dog hårdt presset, at de medlemmer af Kritiske Forsikringsjournalister som repræsenterer foreningen som spillere ved årets Boulle/petanque turnering på Cafe Slap, er forsikret med Ny Alliances Cafesport-forsikring, lige som sejrspokalen overrækkes af K. Seebuk-Samuel fra samme forsikringsselskab. Carl latte erkender ligeledes, at foreningens medlemmer ikke har læst nogen forsikringspolice, men blot taget K. Seebuk-Samuels ord for at cafesport-forsikringen dækker ved hånd/armskader, derfor kan han heller ikke svare på, om dækning ved museskader er en del af policen. Carl latte kan dog kraftigt tilbagevise en egen finansiering på 40 %, idet den mundtlige aftale indgået med Ny Alliance indtil videre lyder på 42%. Carl latte fortæller endvidere, at Boulle/petanque turneringen blot er en af foreningens mange kulturelle arrangementer, således er der for øjeblikket en velbesøgt læseklub, som er i gang med en større litteraturtolkning af Kejserens ny klæder.

Ny Alliances webside undre selskabet sig over, hvorfor det er nødvendigt for et nyt Forsikringsselskab at samle underskrifter ind, og dermed skabe et kunderegister, inden det kan få lov at virke i Danmark. Selskabet lover at arbejde på, at få en holdning til, om den praksis skal fortsætte i fremtiden. K. Seebuk-Samuel udtaler at selskabet vil have afklaret en holdning til det i august 2011.

Alt i alt synes Sølvræven det har været en yderst interessant uge i forsikringsbranchen og ser frem til at følge med i de videre forløb. På et tidspunkt må der vil komme mere substans i policen.