torsdag den 24. maj 2007

23 ting minus lidt om Blogs

Så har jeg endelig lidt tid til igen at skrive lidt om Blogs og opfylde min 23 ting forpligtelse - Yupii-kay-yayiii eller hvordan det nu staves.

Interessant, hvor magtfuldt et medie Blogs er blevet på få år. Under den sidste amerikanske præsidentvalgkamp, blev en lang række af de historier som blev bragt i de gamle agtværdige amerikanske aviser, men også i de nymodne TV-selskabers nyhedsudsendelser, hentet i diverse Blogs. Det samme var tilfældet under Socialdemokraternes formandsvalg, hvor medierne ofte citerede fra diverse Blogs. Den løftede pegefinger kan dog ikke undgåes. I USA blev en del artikler fra Blogs bragt fuldstændig ukritisk i medierne, hvor efter det senere viste sig at de mennesker som stod bag diverse Blogs havde ganske tætte forbindelser til den ene eller anden præsidentkandidat, men der var skaden allerede sket.

Erhvervslivet har fået øjenene op for mulighederne i Blogs og benytter dem ofte som en måde at kommunikerer bestemte budskaber ud til journalister og kunder. Virksomhederne kan i deres Blogs sætte et menneskeligt ansigt på, som kunden kan forholde sig til. De kan fortælle bestemte historier som sætter virksomheden i et bestemt lys. Blogs sælges også som et redskab til direkte kommunikation med kunderne. Det kan betegnes som en anden måde at markedsfører og formidle sig selv på. Arla er et eksempel på en virksomhed som sætter ansigt på medarbejdere, som hver fortæller en historie om virksomheden i deres Blogs.

I biblioteksverdenen er Blogs ofte forsøgt brugt som et redskab til kommunikation mellem brugere, uden den store succes. Måske skulle bibliotekerne i stedet se på, hvad erhvervslivet gør med deres Blogs og prøve at overfører dette koncept til biblioteksverdenen. Altså medarbejdere der fortæller historier om sig selv og virksomheder, og på den måde komme i kontakt med brugere.

Ingen kommentarer: